Behandling af knæskalssmerter (PFSS)

Ved opstart af forløbet foretages altid en fuld og grundig undersøgelse af dit knæ.

Smerter under eller omkring knæskallen – også kaldet patellofemoralt smerte syndrom (PFSS) – er en hyppig problematik, som kan opstå på grund af malalingement (fejlstyring) omkring knæled og knæskal, og bør ikke forveksles med mere generelle smerter i knæet.

Lidelsen kan opstå på baggrund af længerevarende hævelse efter en knæoperation, men opstår hyppigst på baggrund af fejlstilling fra hofte, knæ eller fod. Knæskalssmerter kan også opstå som følge af større bruskforandringer på bagside af knæskallen, også kaldet Chondromalasi.

Ved hjælp af en særdeles grundig undersøgelse kan jeg i Fokus Fysioterapi lægge en plan for behandling, korrigerende øvelser, specifik træning, brug af tape til korrektion af knæskal og eventuelt indlæg til fodtøj til mine klienter. Det fører ofte til væsentlig smertelindring, og i en del tilfælde også smertefrihed – dog kan forløbene strække sig over flere måneder, før du oplever positiv effekt. Så tålmodighed er en dyd

Sådan hjælper jeg dig med dine knæskalssmerter

Hos Fokus Fysioterapi kan jeg hjælpe dig hele vejen igennem behandlingen af dine knæskalssmerter, fra den første konsultation til selve behandlingen og træningen. Læs nedenfor, hvad du kan forvente hos Fokus Fysioterapi. Du er altid velkommen til at bestille tid i klinikken, hvis du har spørgsmål.

Konsultation

Ved første konsultation foretager jeg en fuld knæundersøgelse, hvor jeg bl.a. spørger ind til dine symptomer og ser på bevægelighed, stabilitet, styrke, koordination, balance, m.m.

Du vil allerede her blive afklaret, om fysioterapi er den rette løsning for dig. Dette uanset om dine gener er opstået for nyligt eller er kroniske.

Forløbsplan & behandling

Hvis jeg finder belæg for behandling af dine knæskalssmerter, kan denne ofte igangsættes med det samme, hvis det ønskes og er nødvendigt.

Sammen med din fysioterapeut vil du lægge en plan for dit behandlingsforløb, som både kan indeholde behandling og fysioterapeutisk træning, som vil foregå på små hold, eller som kan benyttes hjemme eller i træningscentret.

Instruktion i øvelser

Som en del af behandlingen instrueres du i øvelser, som er beregnet til at hjælpe mod dine gener og som specifikt bliver tilpasset dit behov.

Du får desuden indsigt i, hvordan du bedst håndterer dine knæskalssmerter langsigtet, så du mindsker risikoen for kraftige smerter i fremtiden.


Kontakt mig


Bestil tid

Årsager til knæskalssmerter

  • Malalignment (fejlstyring af ben – fra fod til hofte), eksempelvis hvis foden har ændret sin optimale kontrol, således at der kan opstå hyperpronation. Her mister foden sin evne til blandt andet at holde fodbuen og hælbenet i sin normalfunktion. Af denne grund ændres underbenet stilling og muskeltrækket over knæled ændres
  • Anatomi. Du kan have en mindre deformitet af knæled og eller knæskal, hvorved knæskal vil have tendens til at luxere (gå ud af led) eller subluxere (delvis gå ud af led).
  • Hypermobilitet af led – herunder knæled – kan medføre at knæskal lettere risikerer fejlstyring som bl.a. benævnes som ”glide” og ”tilt”
  • Efteroperativt – Har knæet været opereret og der har været stor hævelse vil en nerve i knæet blive trykket, således indersidens muskel (vastus medialis) svækkes. Herved kan der opstå fejlstyring af knæled/knæskal
  • Skader / overbelastninger – Igen her vil hævelse eller smertetilstande ændre på denfinstyring, som knæleddet kræver.

Jeg forhandler FormThotics – Dynamiske indlægssåler
til sportssko og hverdagssko

Fokus Fysioterapi forhandler og tilpasser indlæg fra FormThotics. Indlægget er et anerkendt produkt over hele verden. Det er udviklet for mere en 30 år tilbage og er siden forbedret løbende. Det benyttes af idrætsudøvere, personer som står og går meget eller personer som har lettere gigtforandringer (artrose) i fodled. Men bruges også af personer, som bare ønsker bedste komfort til deres fødder.

Formthotics såler er såkaldte dynamiske såler med høj slidstyrke. Det fungerer, som en dynamisk enhed med foden i samspil med muskler over knæ og hofter. Det betyder, at sålen guider fodens bevægelse i den optimale retning, og derved stimulerer til øget muskelaktivitet, som korrigerer mod at svangbuen ”taber” sin gode stilling. Med et par Formthotics indlægssåler bliver fodens muskulatur derfor ikke inaktiv og slap.

Reelt, betyder det, at hvert skridt med sålerne bliver træning af fodens muskulatur. På længere sigt kan fodens funktion blive så god, at indlægget ikke længere er nødvendigt.

Formthotics såler støtter foden optimalt, hvor vægt og tryk fordeles jævnt. Dette giver god komfort samt mindsker træthed og udmattelse i fødderne. Det kan blive nødvendigt, at fysioterapeuten foretager små ændringer med kiler eller pelot for at optimere komfort og funktion. To hovedkriterier skal være indfriet:

  1. Din problematik bliver afhjulpet eller som minimum lindret.
  2. Der skal være god komfort ved brug af sålerne.

Er du ikke tilfreds inden for 1 måneds brug, får du pengene retur for selve indlægget.

Book en tid til tilpasning af indlæg (30 min.) og jeg finder den rette løsning for dig.


Tilskud fra Sygeforsikring Danmark

Du behøver ingen henvisning fra egen læge, for at få behandlet dine rygsmerter hos mig. Fokus Fysioterapi er ikke underlagt overenskomst med den offentlige sygesikring, men der gives tilskud til behandling og træning via Sygeforsikring Danmark.

Flere forsikringsselskaber og sundhedsaftaler dækker enten delvist eller fuldt prisen for din behandling – forhør dig hos dit selskab.

Hvis du vil se mine priser, kan du klikke dig videre til min pris-side via linket nedenfor.


Se alle priser